• Adresse
    Adresse
    Find vej til Dyrskuepladsen

    Dyrskuepladsen har 4 forskellige indgange til gæsterne og mange forskellige P-pladser.

    Indgang 9:

    Dyrskuets største indgang, hvor man kan komme til på flere måder.

    Adresse:

    Darupvej 33, 4000 Roskilde eller

    Poppelgaardsvej (evt. via Kamstrup), 4000 Roskilde

    Indgang 7:

    Adresse:

    Poppelgaardsvej, 4000

    Indgang 14:

    Adresse:
    Darupvej 33, 4000 Roskilde

    Indgang 1:
    Hovedindgangen - primært til gæster der kommer med bussen. Her er også handicap- og udstillerparkering.

    Adresse:
    Darupvej 19, 4000 Roskilde.

    Det anbefales ikke at køre efter denne adresse da vi oplever stort pres på Darupvej!

  • Åbningstider
    Åbningstider

    Åbningstider for billetsalget:

    Fredag - 08:00 - 19:30
    Lørdag - 08:00 - 19:30
    Søndag - 08:00 - 16:30

    Spisekammeret er åbent fra kl. 9.00-19.00 fredag og lørdag og fra kl. 9.00-18.00 søndag.

    Spisesteder holder åbent fra kl. 9.00-19.00 fredag og lørdag (dog enkelte frem til kl. 20.00) og fra kl. 9.00-18.00 søndag.  

    Maskinudstillerne holder åbnet alle dage fra kl. 9.00 - 18.00.

    Erhversudstillerne holder åbent fra kl. 9.00-19.00 fredag og lørdag og fra kl. 9.00-18.00 søndag.

    Hesteshowet forsætter til længere ud på aftenen - også efter at der er lukket for billetsalget, mens nogle aktiviteter og Gårdspladserne lukker kl. 18.00.

    Gæsterne er velkommen til at se dyrene blive puttet i staldene - men de fleste porte lukker sidst på aftenen. Port 3 ud mod Darupvej og port 9 holder længe åbent.

  • Transport og parkering
    Transport og parkering
    Med bus og tog

    I Dyrskuets åbningstid kører Movias shuttlebusser direkte til Dyrskuepladsen fra Roskilde Station.

    Busserne holder overfor Roskilde sygehus på Køgevej i nærheden af rundkørslen - se skiltningen på stationen til busserne. 

    Busserne afgår når de er fyldte og ca. hver 5-10 min. midt på dagen og 15-20 min. i ydertidspunkterne. De kører fra ca. 07.40 til 21.40 fredag og lørdag og 17.40 søndag.


    Ankomst til Dyrskuepladsen ved Hovedindgangen - Port 1.

    Rejsekort anvendes som normalt. 

    Har du indløst billet til toget, kan du bruge den videre i bussen. Der kan også købes billetter i bussen.

    Spar penge på transporten og køb en eventbillet til offentlig transport – en voksen kan tage to børn under 12 år gratis med og billetten virker i 12 timer.
    Du køber eventbilletten i DOT Billetter appen.

    LÆS MERE OG KØB BILLET HER

    Parkering

    Parkering er gratis på dyrskuets parkeringspladser.

    P-vagter leder billister til de tomme p-områder.

    Der er parkeringspladser på meget store arealer på begge sider af Dyrskuepladsen. Der findes flere forskellige parkeringspladser, og man kan med fordel vælge at parkere ved Poppelgårdsvej da vi ofte oplever stort pres på parkeringspladserne ved Darupvej.

    Ved parkering på P-pladsen længst mod vest, findes en gangbro over togskinnerne, for hurtigere at kunne komme ind på pladsen. Gangbroen er dog ikke egnet til barnevogne, da der er trapper.

    Dyrskuets udstillere og foreninger m.fl. har efter aftale adgang til rød parkering.

    Har du en rød parkeringsbillet. Så skal du være opmærksom på, at den røde parkering åbnes for dyrskuets gæster efter kl. 12. 

    Indgang 9:

    Dyrskuets største indgang, hvor man kan komme til på flere måder.

    Adresse:

    Darupvej 33, 4000 Roskilde eller

    Poppelgaardsvej (evt. via Kamstrup), 4000 Roskilde

    Indgang 7:

    Adresse:

    Poppelgaardsvej, 4000

    Indgang 14:

    Adresse:
    Darupvej 33, 4000 Roskilde

    Indgang 1:
    Hovedindgangen - primært til gæster der kommer med bussen. Her er også handicap- og udstillerparkering.

    Adresse:
    Darupvej 19, 4000 Roskilde.

    Det anbefales ikke at køre efter denne adresse da vi oplever stort pres på Darupvej!

    Kort over indgange
    Kort over indgange
    I bil

    Dyrskuet og Politiet vil gerne have dig godt ind på Dyrskuepladsen, og det betyder, at du måske skal køre en lidt anden vej, end du plejer.

    SÆT ikke GPS til Darupvej 19, medmindre det er handicapparkeringen, I søger. 

    Vi har prøvet at lave en vejledning nedenfor.

    Hold øje med

    FRA KØBENHAVN, HILLERØD, HELSINGØR:

    Sæt GPS til Poppelgårdsvej, 4000 Roskilde

    Følg de gule vejskiltes anvisninger - det er medvilje, at I bliver ledt af motorvejen tidligt

    Undgå at køre igennem Roskilde bycentrum.

    FRA KØGE

    Sæt GPS til Vor Frue Hovedgade, 4000 Roskilde

    I møder Politihjemmeværnet i Vor Frue

    FRA NÆSTVED, SLAGELSE, HOLBÆK

    Sæt GPS til Gammelgårdsvej, Darup, 4000 Roskilde

    I møder Politihjemmeværnet i Darup - de leder jer enten til Darupvej eller mod Kamstrup.

    FRA HORNSHERRED OG VESTLIG DEL AF NORDSJÆLLAND

    Kør ned igennem Hornsherred i stedet for A6 - undgå at køre igennem Roskilde bycentrum.

    Sæt GPS Gammelgårdsvej, Darup, 4000 Roskilde - I skal ned på Holbækmotorvejen mod KBH, men I bliver ledt af ved frakørsel 14.

    Se her hvornår der er flest gæster

     

  • Kort over pladsen
  • Betaling
    Betaling

    I billetsalget ved indgangene kan du bruge kontant, dankort og MobilePay.

    Hos de forskellige salgssteder kan du de fleste steder betale med MobilePay. Hold øje med skiltningen eller spørg dig frem. 

    Dankort kan bruges i indgangene og ved de fleste salgssteder.

     

  • Sikkerhed
    Sikkerhed
    Færdsel på pladsen sker på eget ansvar.
    Førstehjælp på pladsen

    I åbningstiden er samaritter fra Dansk Røde Kors på Dyrskuepladsen. De findes tæt på Hovedindgangen.
    Samaritterne yder førstehjælp, når det er nødvendigt.  

    Præhospitalt samarbejde

    Risikoen for ulykker på Roskilde Dyrskue vurderes til at være lav, men hvis det går galt er vi klar:

    Roskilde Dyrskue samarbejder med Region Sjælland om det præhospitale beredskab, der sikrer den rigtige behandling ved ulykker. De er tilstede i alle åbne timer under hele dyrskuet.

    Hjertestartere

    Der er opsat 3 hjertestartere forskellige steder på pladsen. Se i kortet i det trykte program, hvor de findes eller se kortet HER på hjemmesiden.

    Undgå ulykker - vær opmærksom

    På Roskilde Dyrskue kommer du helt tæt på dyrene. Det er skuets styrke men husk på, at dyr er dyr.

    De kan blive bange og reagere instinktivt ved at flygte eller forsvare sig med spark eller bid. Så hold afstand og rør kun ved dyr, der er rolige, og som har set dig – og klap dem kun foran.

  • Mad og drikke
    Mad og drikke
    Mad

    På Roskilde Dyrskue kan du smage på dansk landbrug. Vi rummer det hele fra fast food til slow food - og lægger vægt på at servere god mad til hele familien.

    Du er også velkommen til at medbringe din egen mad og drikke. Vi har madpakkeområder, hvor familierne kan sidde i ro og mag og nyde sin medbragte mad.

    Download kortet over spisesteder her

    Spis Godt Kort (2)
    Drikke

    Flere steder på pladsen sælges vand, saft, most, øl og kaffe. Ved de stationære toiletter på pladsen kan desuden tankes vand.

    Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe egne drikkevarer.

  • For handicappede
    For handicappede
    Ledsagere

    Dyrskuet giver selvfølgelig mulighed for at medbringe en gratis ledsager ved forevisning af ledsagerkort ved indgangen, såfremt du selv køber billet enten i døren eller på nettet. 

    Handicap-parkering

    Handicap-parkering findes lige overfor Hovedindgangen indgang 1 på Darupvej.

    Darupvej 19, 4000 Roskilde

    Toiletter

    Der er flere handicaptoiletter rundt på pladsen. Se kortet i det trykte program, eller her på hjemmesiden. 

    Kørestol

    Der er asfalterede veje rundt på Dyrskuepladsen. Visse steder udenfor de asfalterede veje kan det være vanskeligt at komme frem med kørestol - særligt afhængigt af vejret. 

  • Skal hunden med?
    Skal hunden med?

    Roskilde Dyrskue anbefaler, at du lader din hund blive hjemme - for hundens skyld. Du kan tage din hund med på Roskilde Dyrskue - men husk, at den skal være i snor og ikke til gene for andre. 

  • Toiletter og pusleplads
    Toiletter og pusleplads

    Der findes toiletter mange steder rundt på pladsen, også handicaptoiletter. Se kortet i det trykte program eller her på hjemmesiden. Ved Hovedindgangen er der desuden pusleplads til de mindste.

  • Børn
    Børn
    Bortkomne børn

    Ved indgangene kan børn få udleveret et armbånd, hvor I kan skrive jeres telefonnummer på, så vi let kan komme i kontakt med jer, hvis I bliver væk fra børnene. 

    Børn, der ikke kan finde deres forældre, indleveres ved puslepladsen ved hovedindgangen, hvor de underholdes til de genforenes med forældrene. 

    Børneprogram

    Vi har rigtig mange aktiviteter for børn. Se mere I programmet og og under oplevelser. 

    Puslerum ved Hovedindgangen

    I puslerummet ved Hovedindgangen er der puslefaciliteter samt mikrobølgeovn til opvarmning af sutteflasker.

    Oversigtskort i børnehøjde
  • Roskilde Dyrskue på under 1 min.
    Roskilde Dyrskue på under 1 min.