Sådan foregår det
Under selve bedømmelsen opstilles dyrene ved siden af hinanden, så dommerne kan sammenligne dem. Derefter trækkes de rundt i ringen, så dommerne kan vurdere dyrets bevægelser. Så stilles der op igen og dommerne begynder at rangere dyrene. Se i programmet hvornår de forskellige dyr bedømmes.
Endelig giver dommerne en kort mundtlig bedømmelse og en tildeling af point til det enkelte dyr. Bedømmelsen sker fredag formiddag og resultaterne fremgår af de rosetter, du finder ved de enkelte dyr i staldene.
Kampen om rosetterne...
Det højeste pointtal er 24 og dyret tildeles en rød roset.
24 point = rød roset 23 point = blå roset 22 point = hvid roset 21 point = grøn roset 20 point = gul roset 19 point = lyseblå roset
Ærespræmien, som er en gave sponseret af erhvervslivet samt æresrosetten tildeles inden for hver dyreart, men på tværs af racerne. Alle dyr, som deltager i udstillingen får en roset.