Tag nemt og billigt til Dyrskuepladsen med bus og tog
I samarbejde med DOT (Movia, DSB og Metro) tilbyder vi vores gæster der bor primært i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Køge og Stevnsområdet at spare penge på transporten til Dyrskuepladsen.
Køb en Eventbillet som gælder både i busser, tog og metro. Billetten koster 66 kr. tur/retur og en voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.
Man skal downloade "DOT Billetter" appen på sin telefon for at købe billet.
Se mere HER eller scan QR-koden herunder.
I Dyrskuets åbningstid kører Movias shuttlebusser direkte til Dyrskuepladsen fra Roskilde Station.
Busserne holder overfor Roskilde sygehus på Ny Østergade i nærheden af rundkørslen - se skiltningen på stationen til busserne.
Busserne afgår når de er fyldte og ca. hver 5-10 min. midt på dagen og 15-20 min. i ydertidspunkterne. De kører fra klokken ca. 07.40-21.40 fredag og lørdag og klokken 17.40 søndag.
Ankomst til Dyrskuepladsen ved Hovedindgangen - Port 1.