En rigtig præmieko går til frisør, men den kan ikke snyde sig til et ypperligt yver med en pushup-bh. Til gengæld går den ikke ned på udstyr, hårlak eller glimmer, og den kommer ikke sovende til titler som ”Miss Teen”, ”Super-ko” eller ”Staldens Dronning” – det kræver timevis af forberedelse, som starter måneder før dyrskuet slår portene op. Tag med på skønhedssalon for malkekvæg.
Er der noget, der kan tiltrække – nok specielt mange mænds - opmærksomhed, så er det godt brystparti. Det er de perfekte, der vinder priser.
Det er - blandt andet - derfor, der bliver talt rigtig meget om dem. Patterne altså. Og ja, det er det ord, der bliver brugt, men ikke på den lumre, ”tø-hø-nøgenkalender i skurvognen-agtige” måde.
Vi er nemlig taget til kvægklargøringskursus hos Christian Pedersen i Regstrup, hvor deltagerne kan få staldtips til, hvordan man bedst forbereder og fremviser sit dyr til dyrskuet. Og som novice udi kvægklargøring lærer jeg hurtigt, at et godt yver er en forudsætning for succes. Altså for en malkeko, der skal gøre karriere som udstillingsmodel.
At style en ko
For en rigtig model-ko går til frisør. Eller til ”cow fitting”, som soigneringen kaldes, når en udstillings-ko skal gøres klar til at gå catwalk.
- Det handler om at få det bedste frem i det dyr, man arbejder med, forklarer Rasmus Bülow, mens han med kam og føntørrer børster hårene på kviens ryg, så de står lodret op.
I en rundkreds omkring ham og kvien ”Eigil” står dagens kursister. De ældre nikker samstemmende, mens de yngre lytter med andægtighed. Rasmus har tidligere vundet danmarksmesterskaberne i både mønstring og klipning, så han er vel lidt af en rockstjerne udi ”cow fitting”, der indebærer soignering af koen, der skal vaskes, klippes og styles, så den tager sig bedst ud. Rasmus forklarer, at en gennemsnits-klargøring tager godt tre kvarter, og den følges op af den sidste finish, der kan involvere både lim, gelespray, olie og glimmer.
Fra guldkalv til præmieko
- Hvis man går efter titlen som ”Miss Teen”, ”Miss Sjælland” eller ”Superko” skal man være ude i god tid, forklarer Christian Pedersen, der med egne ord er ”lidt dyrskue-tosset” og gerne rejser land og rige rundt for at udstille køer. Han bruger vinteren på at udvælge de køer, han forventer at udstille på dyrskuet og foråret på at forberede pels, klove og håndtering.
Forberedelse må der til, og det handler ikke bare om velplejet pels. Christian Pedersen indskærper overfor kursisterne, hvor vigtigt det bl.a. er at sørge for, at køernes klove gøres i stand i god tid – for til forskel fra skønhedskonkurrencer for kvindelige tobenede, er det ikke anbefalelsesværdigt for malkekøer at gå i ”høje sko”.
Når køer går catwalk
Der er også regler for, hvordan kvien eller koen skal præsenteres i ringen, og ved årets dyrskue er det faktisk Christian, der er dommer ved mønstringskonkurrencen for juniorer, hvor også den på to ben bedømmes, så han har kursisternes fulde opmærksomhed, mens han gennemgår reglerne.
- Jeg er ikke hård, jeg er retfærdig, understreger han og tilføjer:
- Jeg vil kunne se, at I har trænet hjemmefra – og hvis ikke I har det, kan jeg også se det.
Ved en mønstring er intet overladt til tilfældighederne – der er dresscode for de tobenede og regler for, hvordan koen skal stå, når den præsenteres foran dommeren.
Det lyder måske simpelt, at man skal trække koen ind i ringen og stille den foran dommeren, men det kræver tilvænning og træning at få dyret til at gå med den rigtige hastighed og stå på en måde, hvor den tager sig bedst ud.
- Koen skal gå med løftet hoved, så mulen flugter med manken, og får halsen til at se lang og slank ud. Du skal helst gå i takt med dyret, mens du fører det med venstre hånd, og bruger din højre til at støtte og dirigere kroppen. Du skal hele tiden være opmærksom på dyret, men du skal samtidig holde øje med dommeren og på, hvor de andre deltagere befinder sig. Hold afstand til hinanden, vær gode kammerater og giv plads - og får du øjenkontakt med dommeren, så kig væk og over på din ko, før dommeren gør det – det viser, at du har styr på det, understreger han. Han tilføjer:
- Sørg for at udvælge de rigtige køer: Lad nu være med at tage nogen køer der ikke er rolige med. De skal have et godt sind og kunne trækkes i grime, indskærper Christian Pedersen, der inviterer kursisterne til at komme og få hjælp til den sidste finish på skuet, inden de skal i ringen. For han medbringer selvfølgelig hele ko-skønhedssalonen på dyrskuet – inklusive føntørrer, hårlim og glimmer.
Konkurrence blandt venner
Rasmus hænger føntørreren tilbage på krogen og nusser ”Eigil”, der faktisk er af hunkøn, bag øret. Trods sin unge alder er Rasmus selv uddannet kvægdommer, så han kender samtlige tricks i bogen:
- Det er en kunst at lave en finish, som dommeren ikke nødvendigvis opdager, men som lige netop skjuler eller retter op på eventuelle fejl i dyrets eksteriør, forklarer han, nu igen i fuld koncentration, med kroppen bøjet ind over kvien og øjnene stift rettet mod saksen, der pt. er ved at omdanne koens ”opblæste” hårrække til en fuldstændig vandret linje.
- Hvis ikke Eigil er top velopdragen og står helt stille nu, så kan jeg risikere at lave et hak ned i overlinjen – det jeg klipper af, kan jeg jo ikke klistre på igen, og så er Eigils chancer til dyrskuet måske ødelagt, siger Rasmus.
- Det gør du ikke! udbryder Christian Pedersen, der er her, der og allevegne på en gang og ofte ses i småløb. De griner indforståede til hinanden; nok er de dyrskue-konkurrenter, men de er først og fremmest venner. De lægger begge vægt på, at dyrskuet er årets højdepunkt – ikke kun pga. konkurrenceaspektet, men fordi det er en lejlighed til at ses med kolleger og venner.
Et godt yver er forudsætning for succes
Når køerne betræder catwalken - som på dyrskuet faktisk er en ring - så er de hoveddeltagerne i en skønhedskonkurrence. Men sideløbende er de statister i den konkurrence, hvor landmændene måler sig op mod hinanden indenfor avl og ydelse - og et godt yver er forudsætningen for succes i mælkeproduktions-branchen. Derfor er ”yver” her en fagterm, som benyttes om koens malkeorganer, og ”pattestørrelse” omtales uden blufærdighed.
- Malkekoen skal være middelstor, harmonisk, slank og elegant, benene skal være stærke og have den rette stilling, og så skal koen ”udstråle malkepræg” – man skal kunne se nogle af ribbenene, siger Christian Pedersen som forklaring på, hvorfor malkekøerne trimmes helt tæt over det meste af kroppen på nær overlinje og halespids, og hvorfor yveret barberes helt tæt og skinnende.
- Du får bonus, når du kommer med et godt yver, understreger Rasmus Bülow og udpeger yverdybde, bagyver, pat-placering og tydelige blodårer som vigtige kriterier for en præmieko. Han tilføjer:
- På et godt yver er patterne ensartede og af rette størrelse. De er faste, sidder hverken for tæt eller for yderligt, og de hænger ikke for lavt, men passer ind i malkemaskinerne.
Så en malkeko kan have nok så velformede ben, udstråling og X-factor, men hvis ikke hun har et ypperligt yver, bliver hun aldrig ”Staldens Dronning”. I modsætning til tobenede modeller kan en model-ko jo ikke snyde sig til et ”løft” med en pushup-bh...
Vidste du, at…
… en ko ikke bare er en ko. Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes for kvier, indtil de har fået deres første kalv, hvorefter de kaldes køer.
… en malkeko bliver malket 2-3 gange om dagen. Det giver mellem 22 og 36 liter mælk afhængigt af racen. Malkningen foregår som oftest tidligt om morgenen og igen sent om eftermiddagen.
… Dansk Holstein, Dansk Jersey og Rød Dansk Malkerace er de mest almindelige racer i dansk mælkeproduktion.
… Dansk Holstein, den hvide ko med sorte pletter, er den mest udbredte danske malkeko, bl.a. fordi den har en høj mælkeydelse. Racen udgør hele 70% af de danske malkekøer.
… Dansk Jersey er den næstmest udbredte race – den er lidt mindre, giver også mindre mælk, men mælken har et højere fedt- og proteinindhold.
… Rød Dansk Malkerace, også kaldet rød malkeko, er den tredjemest udbredte kvægrace i Danmark – racen udgør omkring 5 pct. af malkekvæget i Danmark.
… hver race har forskellige kendetegn, f.eks. farve, bredde, højde, længde og vægt, og racerne bedømmes derfor hver for sig i hold efter alder.
… under selve bedømmelsen opstilles dyrene ved siden af hinanden, så dommerne kan sammenligne dem. Derefter trækkes de rundt i ringen, så dommerne kan vurdere dyrets bevægelser. Så stilles der op igen, og dommerne begynder at rangere dyrene i forhold til hinanden.
