Efterafgrøder - en vigtig del af landbruget

Efterafgrøder er planter, som landmænd sår efter høsten af deres hovedafgrøder, f.eks. korn. Disse planter, som ofte er forskellige typer græsser eller bælgfrugter, bliver sået for at beskytte og pleje jorden i den periode, hvor marken ellers ville ligge bar.

En af de vigtigste grunde til at så efterafgrøder er, at de hjælper med at holde på næringen i jorden, som ellers kunne blive skyllet væk af regn og gå tabt. Derudover forhindrer efterafgrøder jorderosion ved at holde på jordens overflade og forbedrer jordens struktur, så den forbliver sund og frugtbar til næste sæson.

Jorderosion er en proces, hvor den øverste del af jorden – det frugtbare lag, der er rig på næringsstoffer – bliver slidt væk. Dette kan f.eks. ske på grund af vind og vand eller menneskelig aktivitet, som f.eks. landbrug eller byggeri. Når jorden er bar, altså uden planter eller afgrøder til at beskytte den, er den mere udsat for erosion.

Jorderosion kan også føre til, at jordlagene bliver komprimeret. Når jorden komprimeres, mister den sin evne til at dræne vand effektivt, og der dannes færre luftrum mellem jordpartiklerne. Dette gør det sværere for rødder at trænge igennem jorden, hvilket kan hæmme plantevækst og reducere afgrødernes udbytte. Komprimeret jord bliver også mindre modstandsdygtig over for erosion og kan føre til problemer med at jorden kan optage vandet og give dårligere jordkvalitet over tid.

Efterafgrøder er desuden med til at beskytte vores vandmiljø i de perioder, der ikke er hovedafgrøder. Der kan nemlig ske en udvaskning af næringsstoffer og jordpartikler til vandløb og søer, når det regner meget. Men med afgrøder i jorden hele tiden til at optage næringen og gradvist frigive det tilbage til jorden, når det nedbrydes, forhindres dette. Desuden reduceres behovet for kunstgødning og kemikalier, fordi efterafgrøderne naturligt holder på næringsstoffer som kvælstof i jorden, hvilket er godt for næste års afgrøder.

Vi kan heller ikke komme uden om, at efterafgrøder hjælper med at øge biodiversiteten på markerne. Planterne tiltrækker gavnlige insekter og mikroorganismer, som f.eks. er med til at bekæmpe skadedyr på landmandens andre marker.

Hvorfor er det vigtigt at efterafgrøder sås inden 20. august?

Ifølge lovgivningen på området er der, hvert år den 20. august, frist for at få sået efterafgrøder.

Efterafgrøder skal have tid til at vokse og udvikle sig før vinteren. Dermed sikres det, at planterne har tilstrækkelig tid til at etablere rødder og dække jorden, før de kolde måneder sætter ind, og næringsstoffer fra jorden vaskes væk.  

I Danmark og EU er der fastsat deadlines for såning af efterafgrøder som en del af landbrugsreguleringerne. Disse regler er designet til at sikre, at landmændene følger bedste praksis for jordforvaltning og miljøbeskyttelse. At overholde deadline sikrer også adgang til eventuelle tilskud eller støtteordninger.

I nogle år, hvor høsten har været trukket ud grundet dårligt vejr, er det ikke alle landmænd, der har kunnet nå at så efterafgrøderne indenfor den fastsatte tidsramme.

For at sikre en effektiv landbrugspraksis og opnå de miljømæssige fordele, som efterafgrøder bidrager til, er det dog essentielt, at landmændene tilstræber at overholde den fastsatte deadline. En dialog om fleksibilitet i lovgivningen kan være nødvendig i særlige år med udfordrende vejrforhold, hvor høsten trækker ud grundet dårligt vejr, men landmændene skal stadig overholde denne frist både i forhold til bæredygtig jordforvaltning og adgang til økonomisk støtte.