Når Roskilde Dyrskue åbner portene i 2023 er FS Horseboxes at finde på pladsen.
Publikum kan hos FS Horseboxes opleve Europas første 100 % elektriske hestebil. Den yderst lydsvage 3500 kg hestebil er uden brug af fossile brændstoffer og har ingen Co2 udledning. ”Vi kalder den fremtidens hestebil, og dette er første spadestik i den miljøvenlige retning”, fortæller Jakob K. Larsen, indehaver af FS Horseboxes, som selv har været med til at udvikle og opbygge hestebilen.

Det er ikke første gang, at FS Horseboxes er at finde på Roskilde Dyrskue. ”Vi har været med i en del år efterhånden, og glæder os hvert år til at deltage. Vi kommer egentligt ikke til dyrskuet for at sælge noget her og nu, men vi hilser på vores kunder og alle interesserede er naturligvis velkommen til at kigge forbi, se vores nyheder og sparke dæk”, siger Jakob K. Larsen, indehaver af FS Horseboxes.

Kom og se ”et rullende hotel” for to- og firebenet
På stand nummer 165 + 168 viser FS Horseboxes deres produkter frem: ”Vi præsenterer publikum for hestebiler i forskellige størrelser og prisklasser. Hestefolket har forskellige ønsker og behov og rigtig mange bruger mange weekender på stævnepladerne rundt i landet, hvortil de store hestebiler med b.la. sovepladser, køkken og badeværelse er populære. Ja, det er jo nærmest et rullende hotel. Ydermere medbringer vi fremtidens varebil – Paragan Eurobox, som med sin lave læssehøjde og høje lasteevne har mange indretningsmuligheder. Den skal opleves!”, siger Jakob K. Larsen og fortsætter: ”Vores største nyhed er naturligvis den elektriske hestebil, som er ideel til korte transporter i byen.”

Sidste år gæstede over 92.000 mennesker Roskilde Dyrskue. ”Vi glæder os til at komme i dialog med de mange gæster, der hvert år besøger Roskilde Dyrskue. Her kan vi vise vores hestebiler og få en god snak om drømme, ønsker og behov ”, siger Jakob K. Larsen.

FS Horseboxes har mere end 30 års erfaring indenfor branchen og leverer årligt ca. 50 fabriksnye og brugte hestebiler i både ind- og udland. Danmarks største udvalg af hestebiler finder du i Uldum ved Vejle, og står gerne til rådighed for råd og vejledning i køb af hestebil.

Kontakt for yderligere information:
Jakob K. Larsen, FS Horseboxes, Tlf. + 45 51 51 96 35. Mail: Sales@fsspedition.com

fshorseboxes